Masser af leg til små og store børn
Vandet i Varde Svømmehal holder en god temperatur for både børn, voksne og ældre. Det varme vand sikrer dermed nogle fornøjelige timer i svømmehallen.
De mindste kan boltre sig i babybassinet og i vores helt nye plaskeland med legeredskaber og en lille rutsjebane.
Til de større børn, har vi legeredskaber, bølgebassin og aktivitetsbaner, som altid er et sikkert hit - en rutsjebane samt 1 og 3 meters vipper.
Vores populære AquaGlide bane kommer i vandet hver weekend og i ferieperioder. Her kan du udfordre dig selv på balancebommen, kravle i klatrereden eller rutsje ned i bassinets dybe ende. Banen bliver sat i om lørdagen kl. 11:00 og tages op igen søndag ca. kl. 15:30.
Hvad koster det i 2026?
– alle priser er inkl. Wellness.
Enkeltbillet - dag/aften svømning - nye priser fra 1. januar 2026
- Barn, 0 til og med 2 år kr. 40,00
- Barn, 3 til og med 13 år kr. 60,00
- Pensionist kr. 65,00
- Voksen kr. 75,00
Kort, dag/aften svømning - nye priser fra 1. januar 2026
- 10-turs, barn 0 til og med 13 år (gælder 1 år)kr. 550,00
- 10-turs, pensionist (gælder 1 år)kr. 600,00
- 10-turs, voksen (gælder 1 år)kr. 650,00
- 6 mdr., barn/pensionist kr. 1.400,00
- 6 mdr., voksen kr. 1.750,00
Enkeltbillet, morgensvømning/søndag aften - nye priser fra 1. januar 2026
- Alle aldersgrupperkr. 75,00
Kort, morgensvømning - nye priser fra 1. januar 2026
- 6 mdr., barn/pensionist kr. 1.400,00
- 6 mdr., voksenkr. 1.600,00
- 12 mdr., barn/pensionist kr. 2.100,00
- 12 mdr., voksenkr. 2.600,00
Guldkort, alle åbningstider - nye priser fra 1. januar 2026
- Årskort barn/pensionist kr. 2.500,00
- Årskort voksen kr. 3.100,00
Du kan få én gratis ledsager med i svømmehallen og wellness mod forevisning af ledsagerkort.
Pliske-plaske..
Selv om de yngste er små, så bliver de ikke overset i Varde Svømmehal. De mindste får nemlig lov til at boltre sig i pliske-plaske-område. Her er der forskellige vandaktiviteter for de små vandhunde.
I pliske-plaske-området er vanddybden kun på 30 cm.
Stille- og morgensvømning
Søndag aften skruer vi helt ned for lyden til stillesvømning. Vi dæmper for lyset og spiller stille musik i højtalerne. Vi lukker for vipperne, rutsjebanen og bølgerne, så du kan nyde den stille og rolige atmosfære i svømmehallen.
Glæd dig til en afslappende oplevelse. Roen fortsætter ud i wellness eller ind i omklædningsrummende, hvor du finder saunaerne, som også er varmet op og giver din krop en velfortjent pause.
Morgensvømning
Morgensvømning er for de morgenfriske, der gerne vil svømme baner i rolige omgivelser. Vi lukker for leg, vipperne og rutsjebanen, så du kan svømme i ro og fred.
Wellness
I svømmehallens wellness-afdeling tilbyder vi på to forskellige sauna-oplevelser. En stor traditionel sauna og en infrarød sauna. Så det er bare med at udnytte muligheden for en lun hyggestund.
En sauna har nemlig den vilde effekt, at den gør kroppen afslappet på ingen tid. Efter blot et par minutter i det varme rum, vil du føle dig genopladet og helt afslappet. Efter sådan en oplevelse skal kroppen lige vækkes igen med et koldt gys! Kuldegyset får du under svømmehallens udendørs-brusere. Det er svært at fatte og forstå, men det kolde chok siges at være godt for både krop og sjæl …
Den store sauna er indrettet med farvet lys, der gør stemningen i saunaen helt speciel. Med glaspartiet kan gæsterne kigge ud på den udendørs spa, hvor der er plads til 7 personer. Børn under 10 år skal være ifølge med en voksen.
Plads til træning
Svømning giver glæde og energi. Det styrker din kondition og dine muskler. Vil du gerne svømme baner, så er der også plads til det. Ta’ en rask svømmetur i 25 meters bassinet, og få pulsen op. Du er også velkommen til at prøve vores motionsredskaber, som altid findes i svømmehallen – med dem kan du lave gode øvelser og er du i tvivl, så spørg livredderen.
Træningslejr
I et moderne sportscenter med fokus på kvalitet og gode rammer.
Hos Sportium prioriterer vi høj kvalitet i alle dele af opholdet, så I kan koncentrere jer fuldt ud om træningen. Vores team sørger for de praktiske rammer og tilpasser opholdet efter jeres behov, så I oplever tryghed, nærvær og fleksibilitet under hele træningslejren.
Maden er en vigtig del af en vellykket træningslejr. Vi serverer varierede og nærende måltider, som er sammensat med fokus på energi, restitution og præstation, så kosten understøtter træningen på både rolige og intensive dage.
Det vigtigste for os er, at I får mest muligt ud af jeres træningslejr hos Sportium – med gode faciliteter, ordnede forhold og rammer, der giver plads til både træning og fællesskab.
Vil du eller dit barn gerne gå til svømning?
Vil du gerne gå til svømning, skal du kontakte Varde Gymnastikforening. Gymnastikforeningen har svømmehold for både børn og voksne, som gerne vil lære at svømme.
Svøm & Leg
Svøm&Leg er et koncept til sommerhusejere og –lejere. Tilmeld dit sommerhus, og gi’ dig og dine gæster mulighed for at spille badminton, tennis og bordtennis, svømme og bowle helt GRATIS i Sportium.
Book Svøm & Leg
Book en gratis bane ved at kontakte kontoret eller vores halinspektør. Husk at oplyse dit bureaunummer, når du booker.
Regler for Varde Svømmehal
Der er nogle regler i forbindelse med brug af omklædnings-rummene i svømmehallerne, som du skal kende:
- Brug af mobiltelefon, PC og IPads er ikke tilladt i omklædnings- og brusefaciliteter.
-
Af sikkerhedsmæssige grunde er snorkler ikke tilladt i svømmehallen under offentlig svømning.
- Drenge må benytte pigeafdelingen til og med 6 år, ligesom piger må benytte drengeafdelingen til og med 6 år.
- Der skal foretages grundig afvaskning af hår og krop uden badetøj før der er adgang til svømmehallens bassiner. Bade-/brusehætte kan benyttes i stedet for hårvask.
-
Alle skal være iført badedragt eller badebukser (undertøj må ikke bæres under badetøjet).
- Der skal af hygiejniske årsager siddes på håndklæde i sauna.
-
Det er tilladt at svømme i Burkini. Dog er det ikke tilladt at bære løs hovedbeklædning til burkinien af hygiejne og sikkerhedsmæssige hensyn. Vi anbefaler derfor at man bruger en badehætte i stedet for. Alternativt har nogle burkinier indbygget/påsyet hovedbeklædning som vi også accepterer.
Burkinien skal i sin helhed være lavet af almindeligt stof til badedragter. Typisk vil materialet være udført i polyester eller nylon.
Generelt ønsker vi mindst muligt stof i svømmehallen af hensyn til vandkvaliteten.
Generelle regler for de små
Børn under 3 år skal altid være iført badeble og neopren blebadebukser for at undgå urenheder i vandet. Dette gælder også selvom dit barn er blevet renlig. Kravene gælder både, når du bader alene med dit barn, og når du er tilmeldt babysvømningshold. Det giver den bedste vandkvalitet for din baby, for dig og for os.
Det er desværre ikke muligt at købe badebleer og blebadebukser i svømmehallen, husk derfor selv at medbringe begge dele. Du kan købe badebleer og -bukser på nettet samt i forskellige dagligvarebutikker og babyudstyrsforretninger.
Handicapvenlig omklædning
Vi har handicapvenlige omklædningsfaciliteter til både kvinder og mænd – både i svømmehallen og i de andre steder i centret. Der er god plads, tilpassede hjælpemidler og nem adgang til bassinområdet. Vi har endda kørestole, som kan tåle vand, og som kan lånes ved behov. Sportium har stort fokus på at inkludere alle gæster og glæder sig hver dag over hver og en, der vælger at besøge os.
Lån mavebælte og vinger
Sikkerheden er vigtig. Har dit barn brug for mavebælte og vinger, kan du låne dem i svømmehallen. Spørg livredderen, hvis du har brug for hjælp.